Hvad er privatleasing

Privatleasing kan helt enkelt beskrives som langtidsleje af en bil. I stedet for at du enten bruger din opsparing eller vælger at låne pengene i banken, lader du et finansieringsselskab købe bilen og leje den ud til dig for en månedlig ydelse, hvor service og eventuelle reparationer er inkluderet i prisen. Det eneste, du skal tænke på, er den månedlige leje. Du undgår derfor selv at stå med uforudsete udgifter, som du ellers kan få ved at være bilejer.

Med privatleasing har du alle dine fordele ved at være bilejer, men du slipper for de kedelige forpligtigelser, der er forbundet ved at eje. Den månedlige leasingydelse bliver skræddersyet, så den passer dit behov og samtidig sikrer, at bilen holdes i god stand. Leasing af biler kan typisk være i en periode på 12, 24 eller 36 måneder. Ønskes en længere leasingperiode, kan det typisk ikke svare sig at lease mere, og et bilkøb vil være den bedste løsning. Fordele ved at lease biler i kortere perioder er, at man ofte kan få udskiftet til en nyere bil og derved altid være opdateret på den nyeste teknologi.

Du kan i dag få en leasingaftale, så den bl.a. indeholder serviceaftale, reparationer, benzinkort, dækskifte, forsikring samt fast pris i hele leasingperioden. Kort og godt kan du kende den månedlige pris, uden at du nogensinde skal tænke på noget andet. Det er en sikker måde at eje bil på. Husk altid at gennemgå din leasingkontrakt, da der findes et hav af forskellige måder, de kan udformes på.

LS Rådgivning™ kan hjælpe dig med at gennemgå dine kontrakter og rådgive dig i forhold til, hvilken kontrakt der er bedst. Det er gennemskuelig leasing.